Accueil  ♪  Articles  ♪  Oeuvres de Grieg  ♪  Agenda  ♪  Liens  ♪  Contact

OEUVRES DE GRIEG

Oeuvres avec numéro d'opus
Oeuvres avec numéro EG
Classement par genre

Quatre romances d'après Christian Winther op.10
Fire Romancer af Christian Winther op.10

  • Taksigelse [D3-E4]
  • Skovsang [D3-Eb4]
  • Blomsterne tale [D3-E4]
  • Sang paa Fjeldet [C3-Eb4]

TEXTES (Christian Winther)

1. Taksigelse
Jeg takker dig for hver en Stund,
Naar du med Øje og med Mund
Helbredede mit Hjerte,
Og fik min Kummer lagt i Blund
Og fried' mig fra Smerte.

Jeg takker dig for hver en Gang,
Du fik mig vakt til Liv og Sang
Og tændt mig Lys i Tanken,
Saa jeg mig let fra Mørket svang
Med salig Hjertebanken.

Jeg takker dig for hver et Blik,
Som venligt mig imøde gik,
Lig Duft med Sommervinden,
Og favned' om en Længedrik
Mig Glædens Blomst paa Kinden.

Jeg takker dig for hver et Fjed,
Du vandrede, mens jeg gik med
Og støttede med Armen
Din Arm, som Hjertet blusser ved,
Og fik min Del af Varmen.

Jeg takker dig for Alt i Alt,
For hvert et Solg limt, der mig faldt
Haab fuldt om Morgenrøden;
Du har mig jo din Sanger kaldt,
Det bliver jeg til Døden.

2. Skovsang
Der sad en Fugl paa Bøgekvist,
Den sang saa kjønt i Lunden,
Den lytted til mit Hjerte vist,
Og sang det efter Munden.

Og Hjertet var saa frit og glad,
At det var intet Under,
Om Begges Sange fulgtes ad
Og gav sig gode Stunder.

Lun streifed Luften henad Mark,
Mens Solen gik sin Bane,
Tvers over dunkelgrønne Park
Der gled den stille Svane.

Vi sang og jubled op og ned
I Løb og Triller klare,
Og mente, den Livsalighed
Vel evigt kunde vare.

Men op fra Horisontens Kyst
Sig vælted Skyer vilde;
Da Fuglen tang, og i mit Bryst
Der blev det ogsaa stille.

3. Blomsternes tale
Fra Vinterens Kulde
Vi komme herind
For ydmygt, du Hulde!
At kvæge dit Sind.

Vi kan ej Mirakler,
Men du er saa kjær,
At tage os Stakler
Saadan som vi er.

Vi kunne ej sjunge,
Som Fuglen i Luft,
Vi bruge som Tunge
Vort Smil og vor Duft.

Vi die, vi sanke
Ved Moderens Bryst
Saamangen sød Tanke,
Til Vemod og Lyst.

Og det kan ej fejle,
Paa duftende Strøm
Kan Smerten hensejle
En Stund som i Drøm.

Fra Vinterens Kulde
Vi vandre herind
For yndigt, du Hulde!
At kvæge dit Sind

4. Sang paa Fjeldet
I Aftenens Glands mon gløde
Bjergenes Krop.
Og Fuldmaanen hist! den røde;
Hæver sig op;
I Dalen er Alt saa mørkt og tyst.
Sødt Kilderne kvæge og Kildens Bryst,
Orangen højt, den søde,
Sig vugger i Træets Top.

Forsigtigt mit Æsel træder
Kløftbroens Bræt.
Til Fodret han alt sig glæder,
Foden er træt.
Han støder sin Røst i Luften hen
Det klinger fra Bjerg Dal igjen;
Han ryster Trensens Kjæder,
Og spidser sit Øre net.

Selv langsomt Foden jeg flytter,
Stejl er min Gang;
Mod Fjeldvæggen Haanden støter,
Stien er trang.
I Vinhaugen brænder rødt et Baal,
Der venter mig huldt min Længsels Maal.
Jeg ved jo, hist hun lytter,
Og hører nok alt min Sang.

De sortbrune Øjne tindre
Stjernerne lig,
De sige mig "Hjertets Indre
Brænder for dig."
Højt lyder Kapellets Klokkeklang,
Da nynner hun fromt den Aftensang:
Madonna, huldt du lindre
Min Længsel evindelig.

O! Nina, min unge Kvinde!
Liflig og varm!
Snart skal jeg omkring dig
Vinde kraftigt min Arm.
Trygt kysser jeg Læbens Rosenblad,
Som skulde vi aldrig skilles ad:
Og Morg'nens Sol skal finde
Os slummrende Barm mod Barm.