Accueil  ♪  Articles  ♪  Oeuvres de Grieg  ♪  Agenda  ♪  Liens  ♪  Contact
	OEUVRES DE GRIEG Oeuvres avec numéro d'opus Oeuvres avec numéro EG Classement par genre	Souvenirs de voyage op.44 Reiseminner fra fjell og fjord op.44 Prolog Johanne Ragnhild Ingebjørg Ragna Epilog TEXTES (Holger Drachmann) 1. Prolog Jeg ved ej hvad der rører sig Så skyldsomt i mit Bryst; Mon Kvinden, som sig venter, Sitrer i samme Lyst: En Anelsernes Gysen Med stille Brand i Kind, Og så med Et, Så skjærer Lykken Som en Jubel ind. Jeg ved ej hvad der fører mig I disse Verner ind; Hvad har jeg vel til fælles Med Snefond og med Tind: Jo, jo, mit eget lille Fast uselige Jeg, O Fjeldeskjød vil ind Og blive Foster hos dig. Og når dit Hjerte rører sig, Så slår det i mit Bryst, Vi To, som samme Verdner Sitrer i samme Lyst. En strøm af Renhed stræber op Højt over Bræ og Tind, Og gjennem Elvens Hulken Som en Fødselsjubel ind. 2. Johanne En Fillehytte var dit Bo, Dit udstyr var kun ringe Ej Får, ej Svin, Ej Hest, ej Ko, Du magted med at bringe; Du boed højt på Fjeldets Rund, Du stod kun lavt, Så sagde hun, Din stoute Rivalinde. Du bar fra Fjeldet Ned til ham Din Kjærlighed Og så den skam; Som Godt-folk kunde finde. En Fuglerede var dit Bo, Din Medgift der du lagde: Det var ej Kalv, Det var ej Ko, Men efter hvad man sagde Det var en Jenteunge rund, En dejlig Glut Så frisk og sund, Som Nogen kunde finde, Hun kom med Sol, Hun kom ved ham, Hun kom fra Gud, Er det en Skam, For nogen jord-født Kvinde. Velsignet du, Som gik til ham Og gav ham, hvad du ejed: Som Bygdehån og Jenteskam På Hjertets Vægtskål vejed Og fandt at Skålen vipped op Imod den Hytte, på hvis Top Den gule Græstørv luer: Velsignet du, Hvis smil er bredt, Hvis Sjæl er ren Og Hjertet hedt Mer end hos mange Fruer. 3. Ragnhild Å, der var en Jente Som vi så om bord, Alt det velbekjendte Fik da nye Ord. Alt tog til at synge, Fjord og Fjeld i klynge, Da vi drog afsted, Så vi selv sang med. Når den Rejse endte Ved jeg ej forvist, Men den vakre Jente Bød farvel til sidst. Da lå Fjeldet øde, For det sidste Møde Bølgens Mund var lukt, Dagens Lys blev slukt. Men i hver en Jente Da hun længst var væk Øjned jeg bekjendte Store, skjønne Træk, Og bag Fjeldemuren Gjennem Alnaturen Over Sneen blå Ragnhild grant jeg så. 4. Ingebjørg Din Hånd er barket Ingebjørg, Er solbrændt, ru og rød, Den klapper Deig til sammen Og triller det til Brød, Den sørger for Turistens Tarv, Dens Ledemod har Bondens Marv, Den satte Folk mod Væggen, Ifald de kom for nær. Dit Bryst er hvælvet, Ingebjørg, Lig Bræens høje Sne, Men ingen Fjeldbestiger får Underet at se; Som Fjeldets Fon bag Skodden stærk, Det drømmer bag en Blågarns Særk Og vågner det hos Nogen, Det er i Guttens Favn. Din Sjæl er nobel, Ingebjørg Ja, ja, det tror jeg godt, Når i en Højfjeldsverden Ens Børnsko blev trådt. Ej Sært om Alt hvad du har gjort Og tænkt og følt blev rent og stort; Vel mødt i Højloftsalen, Vær hilset, Ingebjørg. 5. Ragna O Ragns, hvor dog Tiden går, Forleden var du fire år Og dine Barneøjne så Så dybt på mig, så dunkelblå. Indunder Fjelde siden grå, Et Tjern, et drømmende jeg så, Hvori jeg fandt slet ingen Bund, Da taled Tjernets Pigemund: "Her nede drømmer Livet selv; Det næres af en rastløs Elv, Det stiger langsomt år for år, Tilsidst en Huldre for dig står." O Ragna, hvor dog Tiden går, Forleden var du fire år Og dine Barneøjne så Så dybt på mig, så dunkelblå. 6. Epilog Vi ser på tærsklen os tilbage; Hist ligger under skoddens rand, Med Sollys du fra Snefonsflage, Forjettelsens Vidunderland; Det klarer op, Der står en Brand så klar, Så lys fra Top tog Tinde; Ja, vis os Vejen, Til vi kan vort Selv så rent som dit gjenfinde, Om Lykken end blir nok så tynd, O Jotunheim du viser Vejen; "auf der Alm, auf der Alm, auf der Alm Da gibt's ka' Sünd" Farvel du Verden, i hvis Skygge Der gløder et elektrisk skjær, Hvori forklarte Ånder bygge Kapeller op fra grønne Brær. Når fjærnt fra dig Enhver i sær sin Kirke for sin Andagt søger Når vi kanske Blandt Skovens Trær slår op Naturens Salmebøger, Så nikker En: Begynd, begynd, O Tvindehaug, dig gjelder Teksten: "auf der Alm, auf der Alm, auf der Alm Da gibt's ka' Sünd!"