Accueil  ♪  Articles  ♪  Oeuvres de Grieg  ♪  Agenda  ♪  Liens  ♪  Contact

OEUVRES DE GRIEG

Oeuvres avec numéro d'opus
Oeuvres avec numéro EG
Classement par genre

Souvenirs de voyage op.44

Reiseminner fra fjell og fjord op.44

  • Prolog
  • Johanne
  • Ragnhild
  • Ingebjørg
  • Ragna
  • Epilog

TEXTES (Holger Drachmann)

1. Prolog
Jeg ved ej hvad der rører sig
Så skyldsomt i mit Bryst;
Mon Kvinden, som sig venter,
Sitrer i samme Lyst:
En Anelsernes Gysen
Med stille Brand i Kind,
Og så med Et,
Så skjærer Lykken
Som en Jubel ind.

Jeg ved ej hvad der fører mig
I disse Verner ind;
Hvad har jeg vel til fælles
Med Snefond og med Tind:
Jo, jo, mit eget lille
Fast uselige Jeg,
O Fjeldeskjød vil ind
Og blive Foster hos dig.

Og når dit Hjerte rører sig,
Så slår det i mit Bryst,
Vi To, som samme Verdner
Sitrer i samme Lyst.
En strøm af Renhed stræber op
Højt over Bræ og Tind,
Og gjennem Elvens Hulken
Som en Fødselsjubel ind.

2. Johanne
En Fillehytte var dit Bo,
Dit udstyr var kun ringe
Ej Får, ej Svin,
Ej Hest, ej Ko,
Du magted med at bringe;
Du boed højt på Fjeldets Rund,
Du stod kun lavt,
Så sagde hun,
Din stoute Rivalinde.
Du bar fra Fjeldet
Ned til ham
Din Kjærlighed
Og så den skam;
Som Godt-folk kunde finde.

En Fuglerede var dit Bo,
Din Medgift der du lagde:
Det var ej Kalv,
Det var ej Ko,
Men efter hvad man sagde
Det var en Jenteunge rund,
En dejlig Glut
Så frisk og sund,
Som Nogen kunde finde,
Hun kom med Sol,
Hun kom ved ham,
Hun kom fra Gud,
Er det en Skam,
For nogen jord-født Kvinde.

Velsignet du,
Som gik til ham
Og gav ham, hvad du ejed:
Som Bygdehån og Jenteskam
På Hjertets Vægtskål vejed
Og fandt at Skålen vipped op
Imod den Hytte, på hvis Top
Den gule Græstørv luer:
Velsignet du,
Hvis smil er bredt,
Hvis Sjæl er ren
Og Hjertet hedt
Mer end hos mange Fruer.

3. Ragnhild
Å, der var en Jente
Som vi så om bord,
Alt det velbekjendte
Fik da nye Ord.
Alt tog til at synge,
Fjord og Fjeld i klynge,
Da vi drog afsted,
Så vi selv sang med.

Når den Rejse endte
Ved jeg ej forvist,
Men den vakre Jente
Bød farvel til sidst.
Da lå Fjeldet øde,
For det sidste Møde
Bølgens Mund var lukt,
Dagens Lys blev slukt.

Men i hver en Jente
Da hun længst var væk
Øjned jeg bekjendte
Store, skjønne Træk,
Og bag Fjeldemuren
Gjennem Alnaturen
Over Sneen blå
Ragnhild grant jeg så.

4. Ingebjørg
Din Hånd er barket Ingebjørg,
Er solbrændt, ru og rød,
Den klapper Deig til sammen
Og triller det til Brød,
Den sørger for Turistens Tarv,
Dens Ledemod har Bondens Marv,
Den satte Folk mod Væggen,
Ifald de kom for nær.

Dit Bryst er hvælvet, Ingebjørg,
Lig Bræens høje Sne,
Men ingen Fjeldbestiger får
Underet at se;
Som Fjeldets Fon bag Skodden stærk,
Det drømmer bag en Blågarns Særk
Og vågner det hos Nogen,
Det er i Guttens Favn.

Din Sjæl er nobel, Ingebjørg
Ja, ja, det tror jeg godt,
Når i en Højfjeldsverden
Ens Børnsko blev trådt.
Ej Sært om Alt hvad du har gjort
Og tænkt og følt blev rent og stort;
Vel mødt i Højloftsalen,
Vær hilset, Ingebjørg.

5. Ragna
O Ragns, hvor dog Tiden går,
Forleden var du fire år
Og dine Barneøjne så
Så dybt på mig, så dunkelblå.

Indunder Fjelde siden grå,
Et Tjern, et drømmende jeg så,
Hvori jeg fandt slet ingen Bund,
Da taled Tjernets Pigemund:

"Her nede drømmer Livet selv;
Det næres af en rastløs Elv,
Det stiger langsomt år for år,
Tilsidst en Huldre for dig står."

O Ragna, hvor dog Tiden går,
Forleden var du fire år
Og dine Barneøjne så
Så dybt på mig, så dunkelblå.

6. Epilog
Vi ser på tærsklen os tilbage;
Hist ligger under skoddens rand,
Med Sollys du fra Snefonsflage,
Forjettelsens Vidunderland;
Det klarer op,
Der står en Brand så klar,
Så lys fra Top tog Tinde;
Ja, vis os Vejen,
Til vi kan vort Selv så rent som dit gjenfinde,
Om Lykken end blir nok så tynd,
O Jotunheim du viser Vejen;
"auf der Alm, auf der Alm, auf der Alm
Da gibt's ka' Sünd"

Farvel du Verden, i hvis Skygge
Der gløder et elektrisk skjær,
Hvori forklarte Ånder bygge
Kapeller op fra grønne Brær.
Når fjærnt fra dig
Enhver i sær sin Kirke for sin Andagt søger
Når vi kanske
Blandt Skovens Trær slår op Naturens Salmebøger,
Så nikker En:
Begynd, begynd,
O Tvindehaug, dig gjelder Teksten:
"auf der Alm, auf der Alm, auf der Alm
Da gibt's ka' Sünd!"