Accueil  ♪  Articles  ♪  Oeuvres de Grieg  ♪  Agenda  ♪  Liens  ♪  Contact
	OEUVRES DE GRIEG Oeuvres avec numéro d'opus Oeuvres avec numéro EG Classement par genre	Chansons enfantines op.61 Barnlige sange op.61 Kinderliedern op.61 Havet Sang til Juletreet Lokk Fiskervise Kveldsang for Blakken De norske Fjell Fedrelandssalme Ces Chansons enfantines existent en deux versions: chant et piano, et choeur à trois voix a cappella (choeur d'enfants ou voix féminines). TEXTES 1. Havet (Nordahl Rolfsen) Skjær og ø! Hav og sjø Stadig paa døren trommer, Losen ligger med flag paa top Udenfor døren og lukker op For alle skibe som kommer. Skagerak, Mange tak! Du kan vaske om kindet; Ishav, Nordsjø, Atlanterhav! Sne og skodde og grund og grav Er hos alle at finde. Ud fra led, Hus og fred Seiler de norske gutter, Pløyer sjøen og passer sit, Enten havet er blaat eller hvidt; Seiler til livet slutter. 2. Sang til Juletreet (Johan Krohn) Du grønne, glitrende træ, god dag! Velkommen, du, som vi ser saa gjerne, Med julelys og med norske flag Og høit i toppen den blanke stjerne! Ja, den maa skinne, For den skal minde Os om vor Gud! Den første jul, i et fremmed land, Sin store stjerne Vorherre tændte; Den skulde vise vor jord, at han Den lille Jesus til verden sendte. I stjerneglansen Gik engledansen Om Betlehem. Om Jesusbarnet fortalte mor Saa mangen aften vi sad her hjemme; Vi kan hans bud og hans milde ord, Vi ved, at aldri vi dem maa glemme. Naar stjernen skinner, Om ham os minder Vort juletræ! 3. Lokk (Bjørnstjerne Bjørnson) Kom, bukken til gutten, Kom, kalven til mor, Kom, mjauende katten I snehvide skor, Kom, andunger gule, Kom frem ifra skjulet, Kom, kyllinger smaa Som næppe kan gaa, Kom, duerne mine Med fjærene fine! Se græsset er vaadt; Men solen gjør godt, Og tidlig er det paa sommer'n, Men rop paa høsten, Saa kommer'n! 4. Fiskervise (Petter Dass) Det hænder vel ofte, Du kaster fra tofte Dit snøre fra bord, Men har ikke lykke Til flyndren at rykke Med angel og snor. Ti flyndren, som laksen, Hun bider ei straksen, Er heller lidt sen. Jeg kjender de drenge Som siddet har længe, Fik aldrig et ben. Naar snøret er runden Og sænket til bunden, Staar lykken hos Gud. Han giver ei skarnet; Kast derfor kun garnet I Jesu navn ud! Gud signe din angel, At ei den har mangel Paa torsk eller skrei! Og gid han maa føre Til dig og dit snøre Den levrede sei! 5. Kveldsang for Blakken (Nordahl Rolfsen) Fola, fola, Blakken Nu er Blakken god og træt; Blakken skal bli god og mæt. Aa fola, fola, Blakken! Uff, den leie bakken Og den lange, stygge vei! Den var rigtig dryg for dig, Du gamle, gamle Blakken. Far han kasted frakken; Blakken kan ei kaste sin; Svetter i det gamle skind, Den snilde, snilde Blakken. Snart skal Blakken sove. Ikke mere slit i dag, Ikke mere sælegnag! Og ikke mere traave! Fola, fola, Blakken! Gaar du ind i stallen din, Kommer vesle gutten ind Og klapper dig paa nakken. Ser du gutten smile? Hører du det bud han har? Han skal hilse dig fra far: I morgen skal du hvile. Drøm om det, du Blakken: Bare æde, bare staa Kanskje rundt paa tunet gaa Med veslegut paa nakken. 6. De norske Fjell (Nordahl Rolfsen) Ifald du følger mig over heien, Saa skal jeg vise dig sæterveien, Saa skal vi fare i fjeldet ind, Hvor solen gylder den hvide tind. Vi har saa lidet af agerflekker, Og mere er det som skogen dækker; Men fjeldet dækker nok aller mest – I nord og sør – og især i vest. I Gudbrandsdalene først vi frister: Der vokser furu paa høje rister: Der faar vi krabbe os fod for fod; – Saa har vi Rondane midt i mod. Og nord paa Dovre, paa vide vidder, Der er det Snehætta mægtig sidder; Hun sidder rumt paa sin dronningstol, Og hun har svøbt sig i sne og sol. Men vil du vide, hvor bedst du finder De fagre flyer, de fine tinder, Saa følg mig ind under Jotunfjeld En rigtig skinnende sommerkveld. Da skal vi sidde ved Glitretinden, Hvor skodden viger saa smaat for vinden; Da skal det hviske i hjertet dit: "Aa nei, aa nei! aa, er dette mit?" 7. Fedrelandssalme (Nordahl Rolfsen/Johan Ludvig Runeberg) Du Herre, som er sterk og stor, Du verge vore fædres jord! Vær du vort skjold i fred og strid, I sorgens og i glædens tid. Her ser vi hvad os huger bedst, Her har vi hvad vi elsker mest: Det land ei findes, fjernt og nær Som er for os, hvad dette er. Ja skjerm, o Gud, vort kjære land Fra fjeld til fjeld, fra strand til strand; Sænk over det din milde vagt, Lig morgendugg paa engen lagt. Du verne og velsigne hver Som er det tro og har det kjær; Men den som øde vil dets fred, Ham slaa du i din vælde ned. Du løfted det af mørke op, Som blomsten af en lukket knop; Til sidste stund, du Herre Gud, Lad det i lys faa vokse ud. Men lyset er dit eget ord, En sol for himmel og for jord; Lad den i al sin glans faa staa Og aldrig mere fra os gaa.