Accueil  ♪  Articles  ♪  Oeuvres de Grieg  ♪  Agenda  ♪  Liens  ♪  Contact
	OEUVRES DE GRIEG Oeuvres avec numéro d'opus Oeuvres avec numéro EG Classement par genre	Cinq poèmes d'Otto Benzon op.69 Fem Dikt av Otto Benzon op.69 Det gynger en Baad paa Bølge Til min Dreng Ved Moders Grav Snegl, Snegl! Drømme TEXTES (Otto Benzon) 1. Der Gynger en Båd på Bølge Der gynger en Båd på Bølge, Og der er kun én om bord, Men det er den fagreste Pigelil På hele den fagre Jord. Men Slangen, den slår sine Bugter. Lyse så er hendes Lokker Som Agrenes gyldne Strå, Klare så er hendes Øjne Og milde som Himmlens Blå. Rød som den blussende Rose Så er hendes runde Kind, Ren som den rislende Kilde Er hendes Tanke og Sind, Og hendes Latter den er som Fuglens Kvidren ved Morgengry Og hendes Smil som den glade Sol, Der bryder igennem Sky. Ja, hun er den herligste Pigelil På hele den herlige Jord. Og hun får såvist ikke Længe Lov At være ene om bord. For Slangen den slår sine Bugter. 2. Til min Dreng Min kære lille Gentleman, Min egen dejlige Dreng, Nu ligger du vel og sover Så sødt i din lille Seng. Jeg ser dig tydelig for mig, Som jeg så ofte dig så, På Puden det lille Hoved, På Tæppet de Hænder små. Men Fatter sidder i England Og Fatter han sover ej, Han sidder i England og skriver Et Fødselsdagsbrev til dig, Og det skal gå over salten Sø Og det skal gå over Land, Og komme den to og tyvende Til min lille Nielsemand. Komme med alle de gode Ønsker det komme kan, Ønsker om Lykke for Drengen Fra Drengens Fattermand. Gid du altid må tænke, Også når du blir stor, Så pænt som du gjorde som lille Dreng Der hjemme hos Far og Mor. Gid du altid må glædes Ved det, som Livet dig gav, Glædes ved dine Goder Og ikke komme med Krav; Huske at Lykken finder ingen, Som ej forstod, At den bestandig ligger Lige foran Ens Fod. Så til Lykke min kære, Min fine og gode Dreng, Du står som en lille Forårsblomst I Livets den grønne Eng, Og Fattermand kan ej se dig, Men tænke på dig han vil, Og det vil han blive ved med, Så længe som han er til. 3. Ved Moders Grav Sov nu sødt, du lille Mor, Sov nu sødt i Kisten inde, Tunge vore Tårer rinde, Mens vi stæde dig til Jord. Mat er nu dit Øjes Glar, Stum din kære milde Stemme, Ak, men vi skal ikke glemme, Hvad for oss du været har. Aldrig bedre Hjærte slog, Aldrig bedre Hjærte bristed, Aldrig bedre Mor blev mistet, Herren gav og Herren tog. Sov da, lille Mor, i Fred, Tak for vad du var i Livet, Tak for Alt, hvad du har givet Af din rige Kjærlighed. 4. Snegl, Snegl! Snegl, Snegl, kom ud af dit Hus! Kom, lille Snegl, kom ud af dit Hus! Og se, hvor Verden er skøn! Se, hvor Blomsterne myldrer frem Hist over Engen i tætte Klynger Med Farve på Kind og lysende Smil Og hør, hvad Fuglen i Luften synger, Hør, hvad der hviskes i Vindens Sus. Snegl, Snegl, kom ud af dit Hus. Snegl, Snegl, bliv i dit Hus, Bliv i dit Hus, du har jo et Hus, Du fik jo et Hus, som du vilde. Du valgte jo selv, det husker du vel, At blive en lille, almindelig Snegl, Ingen af Skovens, de store, sorte, Frie, husvilde nøgne Snegle. Snegl, Snegl, bliv i dit Hus! Bliv i dit Hus, du har jo et Hus. Luk dine Øjne for Blomsternes Smil, Tæt dine Øren for Fuglens Sange, Stæng dine Tanker for Vindens Sus. Snegl, Snegl, bliv i dit Hus. 5. Drømme Mit Alt vad du blevet, min dyreste Skat, Min Sorg og min Glæde ved Dag og ved Nat. Du fyldte mit Sind og du fængsled min Sans, Du gød over Livet en Glød og en Glans. Jeg vidste jo godt, at du aldrig blev min, Men Drømmene kom, hvor du kaldte mig din, Livsalige Drømme,hvor du var mig nær Og rødmende røbet, du havde mig kær. Ak Drømmenes Edne kun vared saa kort, Og Virkeligheden mig vækked så hårdt, Det var ikke mig som din Kjærlighed vandt, Da Dagningen dæmred og Drømmene svandt. Farvel da, I Drømme, som døved min Sorg, Farvel, du min Dronning fra Drømmenes Borg, Mit strålende Smykke i svindende Kveld, Min tabte Lykke, Farvel, Farvel!