OEUVRES DE GRIEG Oeuvres avec numéro d'opus Oeuvres avec numéro EG Classement par genre | Cinq poèmes d'Otto Benzon op.70
Fem Dikt av Otto Benzon op.70
- Eros
- Jeg lever et Liv i Længsel
- Lys Nat
- Se dig for, naar du vælger din Vej
- Digtervise
TEXTES (Otto Benzon)
1. Eros
Hør mig, I kjølige Hjærter i Nord,
I som vil Fryd i Forsagelsen finde,
I går i blinde, I går i blinde,
Vil plukke Roser, hvor Roser ej gror.
Årene rinde, Kræfterne svinde,
Hvor er vel Sneen, som faldt ifjor?
Ej I det Tabte tilbage vinde.
Læg Jer paa sinde da mine Ord:
Favne hende, som helt gav sig hen,
Hende, hvem helt helt du dig gav igjen,
Favne hende med al den Ild,
Al den Livets hende Længsel,
Som i bankende Hjærte bor,
Det er den største, nej mere end det!
Det er den eneste virkelig store Lykke på Jord.
2. Jeg lever et Liv i Længsel
Jeg havde betalt, hvad jeg skyldte,
Dækket Glæde med Sorg,
Blodige Renter havde jeg svaret af,
Hvad jeg tog på Borg.
Jeg havde lidt så meget og led nu ikke mer,
Mit Hjærte nød den samme fredag
Som den Døde i Gravens Ler.
Hvi blev jeg ikke dernede?
Hvi kaldte du mig af Grav?
Tusindfold Pine jeg prøved
For hver en Glæde du gav,
Syge så er mine Tanker,
Fredløse hvert et Sted,
Hvad skulde jeg dog med Livet,
Når Lykken ej fulgte med?
Jeg lever et Liv i Længsel,
I Længsel og sugende Savn,
Lykke, Lykke længes jeg efter,
Lykke og Fred i din Favn.
Men aldrig ender min Trængsel,
Aldrig blir du min Brud.
Jeg lever et Liv i Længsel,
Jeg holder det ikke ud!
3. Lys Nat
Var det ej nylig, Solen sank
Ned bag Skovene i det Fjerne,
Nylig først, at den bleg Stjerne
Så sit Billed i Bølgen blank?
Er det alt Dagens Guld, som gryr?
Glider alt Solens Lavastrømme
Over de bjergebølgende Skyr?
Er det forbi med Nattens Drømme?
Neppe kommen drager du bort!
Lyse Nat, hvi er du så kort?
4. Se dig for
Se dig for, når du vælger din Vej,
Tidt går Sti over gyngende Grunde,
Vov dig længer fra Bredden ej,
End hvor du véd, du kan bunde.
Endt i Alvor er mangen Leg,
Se dig for, når du vælger din Vej.
Se dig for, hvor du sætter din Fod,
Va'r dig vel for Smudset og Dyndet,
Skæbnen nli'r dig kun lidet god,
Når mod dig selv du har syndet.
Faldet følger så bitter en Bod,
Se dig for, hvor du sætter din Fod.
5. Digtervise
Der er jo de, som er Ho'de kun
Og Mave og Arme og Ben,
Jeg gratulerer de gode Folk,
Dem volder ej Verden Mén.
Men jeg blev nu støbt i et andet Metal,
Jeg fik et Hjærte i Bryst,
Og det kan rumme Alverdens Kval,
Men også Alverdens Lyst.
Hejsa, I Godtfolk dernede,
I er nu de, som I er,
I ser slet ikke de Vinger,
Som bærer mig op over Jer.
Der er jo de, for hvem Hobens Dom
Er ét med Højesteret,
Jeg gratulerer de gode Folk,
De vandt deres Sak så let.
Men jeg blev nu støbt i et andet Metal,
Jeg hæved frejdig min Røst,
Og blev end Hoben knusende gal,
Det øgede kun min Lyst.
Hejsa, I Godtfolk dernede!
I blev nu de, som I blev,
For mig kan I mene, hvad Fanden I vil,
Jeg skrev nu det, som jeg skrev.
Der er jo de, som lidt Kjærlighed
Kan nippe så hist, så her,
Jeg gratulerer de gode Folk,
De får just, hvad de er værd.
Men jeg blev nu støbt i et andet Metal,
Jeg spiller et højere Spil,
Et Spil, hvor det gælder Knald eller Fald,
Hvor Alt eller Intet jeg vil.
Hejsa, I Godtfolk dernede!
Jeg volder Verden ej Mén,
For I, I kan nøjes med mange,
Hvor jeg kan kun nøjes med én.
|