Accueil  ♪  Articles  ♪  Oeuvres de Grieg  ♪  Agenda  ♪  Liens  ♪  Contact
	OEUVRES DE GRIEG Oeuvres avec numéro d'opus Oeuvres avec numéro EG Classement par genre	Quatre psaumes pour baryton et choeur mixte op.74 Fire Salmer for baryton og blandet kor op.74 Vier Psalmen für Bariton Solo und gemischten Chor op.74 Hvad est du dog skjøn (Brorson) Guds Søn har gjordt meg fri (Brorson) Jesus Christus er opfaren (Thomissøn) I Himmelen (Laurentii) Il peut sembler étonnant que la dernière œuvre de Grieg soit la seule œuvre conséquente qu’il ait écrite pour chœur mixte a capella et aussi la seule œuvre d’inspiration religieuse de son catalogue, quoi que l’élément populaire ait été prédominant dans la conception de ces psaumes. Une fois de plus, Grieg puise son matériel thématique dans le recueil de Ludvig Lindeman Mélodies des Montagnes Norvégiennes anciennes et nouvelles et c’est de l’aveu de Grieg plutôt l’attrait des mélodies que le contenu des textes qui a guidé son choix. Dans une lettre datée du 15 septembre 1906, il écrit à son ami Julius Röntgen : Je travaille sur une continuation de l’Album pour chœur d’hommes. C’est une œuvre qui m’absorbe beaucoup. Elle contient de très belles mélodies dans lesquelles les éléments religieux et populaires sont étroitement mêlés. L’harmonisation subtile, dans la lignée annoncée par les Mélodies Norvégiennes de l’op.66, dénote une compréhension profonde de l’essence des mélodies populaires. La complexité et la modernité du langage harmonique se marient dans les Quatre Psaumes à une atmosphère archaïque et moyenâgeuse, particulièrement dans le 3ème psaume en forme de "repons" (style liturgique issu du chant grégorien, faisant alterner le soliste et le chœur). Dans sa dernière œuvre, Grieg a réalisé une fusion parfaite de la ferveur sacrée et de la fraîcheur et de la simplicité de la musique populaire norvégienne. 1. Hvad est du dog skjøn (H. A. Brorson) Hvad est du dog skjøn, Ja skøn, ja skøn Du aller lifligste Guds Søn! O du min Sulamit, Sulamit, Ja mit, ja mit, Alt, hvad jeg har er også dit. Min Ven, du est min, Ja min, ja min; Så lad mig altid være din! Ja, evig vist, evig vist, Ja vist, ja vist! Du min skal blive her og hist Men tænk, jeg er her, Ja her, ja her; Iblandt så mange dragne Sværd! O så kom, Due! kom Due! Ja kom, ja kom! I Klippens Rif er Ro og Rum. 2. Guds Søn har gjort mig fri (H. A. Brorson) Guds Søn har gjort mig fri Fra Satans Tyranni, Fra Syndestand, Fra Lovens Band, Fra Dødens Skræk og Helved-Brand. Min Goel lagde sig Imellem Gud og mig, Sig undergav Min Syndestraf, Til Marter, Død og Grav. Det var den Kjærlighed til mig, Som er så ubegribelig, Så god, Imod En Ond fra Top til Rod; Der ingen Ting var til Behag, Undtagen den forbudne Smag, Med Mund og Hånd, Ja Sjæl og Ånd I Fjendens Lænke-Bånd. Nu er jeg Gud i Vold, Trods Slangen Tusindfold! Lad ham kun stå Og se mig gå Med Friheds Purpur-Klædning på. Hvad gjør det godt i Bryst, At følge Jesu Røst På Sandheds Sti Alt Ondt forbi, Til Himlens Sorgenfri! Lad Verden sig ei bilde ind Endnu engang at få mig blind, Nej, nej, Den Vej Til Pølen går jeg ej. Nej, jeg er kjøpt for dyre til At prøve Syndens Lykke-Spil; Jeg blæser ad Den Lokke-Mad Og ser til Himlen glad. Mit Hjerte i mig ler, Når jeg min Grav beser, Ei Blomster-Dal, Ei Fyrste-Sal Så tryg en Seng mig vise skal. Min Død er Færgemand Til Livets faste Land, Gud Zebaot, Hans eget Slot, Ja! det er evig godt. Er Vinden her skjønt tidt imod, At spæge lidt det kåde Blod, Al Kur Er sur For mennesklig Natur; Den gjør dog let Som Rå og Hind Det derudi forsøgte Sind, Ja, Korsets Hegn Er just det Tegn Til Friheds rette Egn. 3. Jesus Kristus er opfaren (H. Thommisøn, d'après Luther) Jesus Kristus er opfaren Over alle Engleskare. Himlen indgangen Og tog så Fængslet fangen. Kyrie eleison! Herre Jesus vi takke dig For dine Velgjerninger slig. Som du besteede Os til stor Trøst og Glæde. Kyrie eleison! Nu vil prise din Himmelgang Med idel Englefryd og Sang. Din Lov vi sjunge Med Hjerte, Mund og Tunge. Kyrie eleison! 4. I himmelen (L. L. Laurentii) I Himmelen, i Himmelen, Hvor Gud, vor Herre bor, Hvor saligt did at komme hen, Hvor er den Glæde stor. For evig, evig skal vi der Se Gud i Lyset som han er, Se Herren Zebaot. Og Legemet, og Legemet Som lagdes bort i Muld, Det vorder alt så skinnende, Ja, som det skjære Guld. Og ved af ingen Vunde mer Mens Åsyn det til Åsyn ser Gud Herren Zebaot. Og Sjælen får sin Prydelse, Den Krone, som er sagt, Retfærdighedens Brudekrans, Og så den hvide Dragt. O Gud, hvad Lyst at være dig nær, At se i Lyset som Du er Dig, Herren Zebaot.