OEUVRES DE GRIEG Oeuvres avec numéro d'opus Oeuvres avec numéro EG Classement par genre | Six poèmes de Henrik Ibsen op.25
Seks Dikt av Henrik Ibsen op.25
- Spillemænd
- En Svane
(version avec orchestre voir EG 177 n°4)
- Stambogsrim
- Med en Vandlilje
- Borte
- En Fuglevise
C'est Ibsen, l'auteur de Peer Gynt qui fournit à Grieg le texte de ces six mélodies, poèmes réputés difficiles où apparaissent souvent les thèmes de la rupture et de la déception amoureuse.
TEXTES (Henrik Ibsen)
1. Spillemænd
Til hende stod mine tanker
Hver en sommerlys nat,
Men veien den bar til elven
I det duggende orekrat.
Hej, kjender du gru og sange,
Kan du kogle den deiliges sind,
Så i store kirker og sale
Hun mener at følge dig ind!
Jeg maned den våde av dybet;
Han spilled mig bent fra Gud,
Men da jeg var bleven hans mester,
Var hun min broders brud.
I store kirker og sale
Mig selv jeg spilled ind,
Og fossens gru og sange
Veg aldrig fra mit sind.
2. En Svane
Min hvide svane, du stumme, du stille,
Hverken slag eller trille lød sangrøst ane.
Angst beskyttende alfen, som sover,
Altid lyttende gled du henover.
Men sidste mødet, da eder og øjne
Var lønlige løgne, ja da, da lød det!
I toners føden du slutted din bane.
Du sang i døden; du var dog en svane!
3. Stambogsrim
Jeg kaldte dig mit lykkebud;
Jeg kaldte dig min stjerne.
Du blev da også, sandt for Gud,
Et lykkebud, der gik, gik ud;
En stjerne, ja et stjerneskud,
Der slukned i det fjerne.
4. Med en Vandlilje
Se, Marie, hvad jeg bringer;
Blomsten med de hvide vinger.
På de stille strømme båren
Svam den drømmetung i våren.
Vil du den til hjemmet vie,
Fæst den på dit bryst, Marie;
Bag dens blade da sig dølge
Vil en dyb og stille bølge .
Vogt dig, barn, for tjernets strømme.
Farligt, farligt, der at drømme!
Nøkken lader som han sover;
Liljer leger ovenover.
Barn, din barm er tjernets strømme
Farligt, farligt, der at drømme;!
Liljer leger ovenover;
Nøkken lader som han sover:
Se, Marie, hvad jeg bringer;
Blomsten med de hvide vinger.
På de stille strømme båren
Svam den drømmetung i våren.
5. Borte!
De sidste gæster
Vi fulgte til grinden;
Farvellets rester
Tog nattevinden.
I tifold øde
Lå haven og huset,
Hvor toner søde
Mig nys berused.
Det var en fest kun
Før natten den sorte;
Hun var en gæst kun,
Og nu er hun borte.
6. En fuglevise
Vi gik en dejlig vårdag
Alléen op og ned;
Lokkende som en gåde
Var det forbudne sted.
Og vestenvinden vifted,
Og himlen var så blå;
I linden sat en fuglemor
Og sang for sine små.
Jeg malte digterbilleder
Med legende farvespil;
To brune øjne lyste
Og lo og lytted til.
Over os kan vi høre
Hvor det tisker og ler
Men vi, vi tog er smukt farvel,
Og mødtes aldrig mer.
Og når jeg ensom driver
Alene op og ned,
Så har for de fjærede småfolk
Jeg aldrig ro og fred.
Fru spurv har siddet og lyttet,
Mens vi troskyldigt gik,
Og gjort om os en vise
Og sat den i musik.
Den er i fuglemunde;
Thi under løvets tag
Hver næbbet sanger nynner
Om hin lyse forårsdag.
|