Accueil  ♪  Articles  ♪  Oeuvres de Grieg  ♪  Agenda  ♪  Liens  ♪  Contact
	OEUVRES DE GRIEG Oeuvres avec numéro d'opus Oeuvres avec numéro EG Classement par genre	Norvège op.58 Norge op.58 Hjemkomst Til Norge Henrik Wergeland (version avec orchestre voir EG 177 n°6) Turisten Udvandreren TEXTES (John Paulsen) 1. Hjemkomst Jeg stod på dækket og jeg så Højt over hav din stejle kyst Med nøgne skjær og holmer grå, Hvor mågen flagrer tyst. Hvi røres nu med ét mit sind? Hvi ruller langsomt over kind En tåre varm og lind? Jeg kommer fra et solskinsland, Hvor guldorangen dufter sød. Nu lar en fattig tågestrand Mig glemme sydens glød. Å, Norge, hvor du er mig kjær! Netop med disse nøgne skjær! Min barndoms jo de er. Å, tag mig i din stærke favn Og sig mig, at du er min mor! Din søn, jeg altid var, Dit navn jeg priste, hvor jeg for. Ja, lær mig klang, som dette hav, At jeg kan synge du dit krav, Din skald bli til min grav! 2. Til Norge Du er min mor, Jeg elsker dig, Dermed er alting sagt! Du fødte mig, Du plejed mig, Holdt om min barndom vagt, Du er min mor, Jeg elsker dig, Dermed er alting sagt! 3. Henrik Wergeland Vandrer jeg i granskogen stille, Hører livets sus, det tungsindsmilde, Bjeldeklangen, som en vemodstrille Lyde dæmpet over kjærnets vand, Da et suk i stillheden jeg fanger, Skogen sørger for sin tabte sanger, Norges skytsånd, Henrik Wergeland! Stolte billed på vort vårlivssage, Bolde kjæmper i de onde dage, Du, hvis stærke skuldre uden klage Tog vor byrde og til død holdt stand! Skjønne morgengry, du signet være! Hjertet svulmer ved dit livsdigts ære, Norges skytsånd, Henrik Wergeland! 4. Turisten Det dufted af gran og det ljomed fra fjeld. På sætren sad jenten så ensom en kvæld. Hun så just i drømme en dansende rad, Men så kom turisten så ung og så glad: "Hej du, kan du vise mig vejen?" Hun gav ham besked, men han stirrede kun Han stirred og glemte sit mål for sit fund. "Det fagreste er du, jeg fandt på min sti: Jeg årket ej længer, i kvæld må jeg bli! I morgen du vise mig vejen!" Han rejste ved gry. Hun stod angstfuld igjen Og stirred ham efter, den flygtige ven. Mon atter han kom? å, han lovte så smukt, Nu svinger han hatten, nu grinden er lukt, Men hun står alene på vejen. 5. Udvandreren Nu vist det våres i Norges dale, Nu kukker gjøgen fra skogens sale, Og hæggen dufter udover hej, Men jeg, mit Norge, går langt fra dig! Der er en gård ved det blanke tjernet, Med skog omkring og med fjeld i fjernet, Den gamle gården jeg altid ser, Og birkeskogen mod mig ler. Hvad gav jeg ej, om end under birken Jeg nu fik ligge og se mod kirken Og se mod himlen og bræens tind! Å, Norge, aldrig du går af sind! I min drømme jeg hører luren Og bjeldeklangen og fosseduren Og da jeg vågner med grådfuldt blik. Å, Norge, at jeg ifra dig gik! Jeg ser en jente ved kirkeledet, Med sorh i øje, med bog i klædet. Det blyge øje jeg kjender godt; Å, Norge, hvad har jeg dog forsmåt!